Og hvorfor nu landskildpadder?
I grunden har jeg nu aldrig haft den helt store interesse for krybdyr, men når det drejer sig om skildpadder, er sagen en helt anden. Sådan
tror jeg i grunden mange mennesker har det. Skildpadder bliver af de fleste betragtet som et spændende dyr.
De er uforanderlige ved, at de i skikkelse ikke har forandret sig stort i de over 200 millioner år,
de har eksisteret på vores klode.
De har om noget andet væsen gennemlevet og overlevet klodens forandringer gennem disse mange år. Så de er hårdføre, og det må åbenbart være
meningen, at skildpadder altid skal være en del af klodens liv.
De kan blive meget gamle. Så har vi mennesker skildpadder i vores varetægt, og bliver de passet korrekt, kan vi have glæde af hinanden
igennem et langt liv.
De er på grund af deres helt særlige udseende og langsomme gang charmerende.
Og handler det om landskildpadder er de overfor mennesker venlige dyr.
I grunden har den enkelte skildpadde også sin egen personlighed.
Der er med andre ord mange gode grunde til at have interesse for disse charmerende dyr.
Henning Jensen